Skarp branchekritik af TV 2 Radio-ledelse

MediaWatch

Radio 100-vært Lasse Rimmer mener, at ledelsen er det aktuelt største problem for TV 2 Radio. Lasse Rimmer er morgenvært på den konkurrerende Radio 100FM. Han mener, at ledelsen har grebet både stationens fødsel og relancering forkert an. Rimmer kritiserer radiostationen for at være gået i luften med en alt for ukonkret målgruppe og et alt for kraftigt fokus på stationens værter frem for indholdet - og for nu helt at have opgivet strategien om at lave anderledes radio. Især stationens aktuelle relancering får hårde kommentarer med fra Lasse Rimmer. "En professionel direktør havde truttet ren røv i en sammenhængende pressefanfare: Ny musik, nye jingler, ny strategi for programindhold med mere fokus på lytteren, og en ny programplan med et par værtsrokader," skriver han i et kommenterende indlæg på sin hjemmeside. Han mener, at især kommunikationsstrategien omkring Casper Christensen og Andrea Elisabeth Rudolphs farvel er grebet forkert an. "Radioen vil ikke gøre især mediebureauerne nervøse over, at værten på forårets mest hørte program ikke længere kan høres på stationen," skriver han, og anklager direkte Jens Rohde for at have plantet negative historier i Se og Hør om Andrea Elisabeth Rudolph. Han mener, at det nu må være op til den kommende administrerende direktør på TV 2 Danmark at få løst ledelsesproblemerne hos TV 2 Radio.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også