TV 2-direktør med samfundsansvar og public service

MediaWatch

Der er flere fortolkninger af opslaget til TV 2-direktørjobbet, der har prydet siderne i flere dagblade over de senere dage. MediaWatch bringer nu en række af dem. Blandt andet er det ikke klart, om TV 2-bestyrelsen har koblet en konsulentvirksomhed på udvælgelsesprocessen. Det er i hvert fald ikke Russell Reynolds, mens Amrop Hever, Global Executive Search, der var på opgaven sidst, hverken vil af- eller bekræfte, at man har opgaven. Flere MediaWatch-kilder har haft lejlighed til at tolke på den teksttunge annonce, der afsætter meget plads til at beskrive den kommende direktør som person. TV 2s bestyrelse fremhæver evner indenfor ledelse, innovation og markedsføring, mens flair for journalistik og indhold nævnes ikke. De fleste af de tidligere TV 2-direktører har været journalister. Formuleringerne synes dog at invitere ansøgere uden journalistisk baggrund. Opslaget indikerer ikke, at TV 2 blot skal konsolidere de nuværende aktiviteter, men i stedet fortsat udbygge markedsandele gennem teknologi og innovation. Modsat hvad flere medarbejdere har givet udtryk for, ønsker man ikke opbremsning af udviklingen. Det lyder desuden som om bestyrelsen søger en bedre afgrænsning af direktørens ansvarsområde, indenfor ledelse, innovation og markedsføring. Andre kilder noterer, at bestyrelsen synes at søge et helt usædvanligt publicistisk og medieengageret menneske i spidsen for virksomheden - altså én der tænker meget mere i samfundsansvar, politik og public service. Det søgte man muligvis også sidst, men det kan være svært at argumentere for, at forgængeren deltog voldsomt i den offentlige debat, lyder bedømmelsen. Det, han primært debatterede, var TV 2's mange initiativer, men samfundsdebattør blev han aldrig. Ordene "public service" var ikke buzz-words for Per Mikael Jensen. Der er ansøgningsfrist den 2. september. Læs her: http://omtv2.tv2.dk/Default.aspx?ID=60&newsID=123

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også