OK med filmiske virkemidler i dokumentar

MediaWatch

To ekspert mener, at det er helt ok med filmiske virkemidler i dokumentargenren, som netop er aktualiseret i filmen Den Hemmelige Krig. Christoffer Guldbrandsen benytter sig netop af filmiske virkemidler i sin stærkt omdiskuterede dokumentarfilm. Den journalist-gruppe, der netop har undersøgt filmen og fundet den journalistisk redelig, peger dog på, at der er ved at ske en genreglidning mellem klassiske dokumentarprogrammer og spillefilm. Men det gør ikke noget, så længe journalisten holder sig til sandheden og prøver at være så hæderlig som mulig, lyder det fra tv-dokumentarist og tidligere TV 2 direktør Jørgen Flint Pedersen til Berlinske Tidende. Så længe virkemidlerne ikke får karakter af grov manipulation eller vildledning, så er det ifølge Flint-Petersen helt i orden at bruge musik og andre filmiske virkemidler. Han mener ikke, at Christoffer Guldbrandsen gik for langt i sin dokumentarfilm. Lektor ved Danmarks Journalisthøjskole Roger Buch mener også, at virkemidler fra fiktionens verden er etisk forsvarlig i dokumentargenren. "Hvis de faktuelle elementer er i orden, så er det fuldstændigt problemfrit at arbejde formmæssigt med kunstneriske fiktions- og virkemidler," siger han til avisen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også