Kommerciel sektor udnytter ikke radiomediets sjæl

MediaWatch

Mediekommentator anklager alle aktørerne i kommerciel radio. De har fejlet, og det er derfor, at "DR har sejret af helvede til". Mediekommentator Patrick Damsted leverer en hård opsang til radiochefer i den kommercielle sektor, både de nuværende og tidligere. Patrick Damsted er tilknyttet Instituttet For Fremtidsforskning med speciale i medier og reklame - og medejer af DamstedBerg ApS. DR har sejret ad helvede til - og med god grund. For på trods af statsradiofoniens betonkonstruktion, så har den forstået, hvad radio handler om. Radio handler om lytterens sjæl, lyder hans kritik. Patrick Damsted, der har trådt flere barnesko i branchen, mener, det er en fejl, at radiostationer fortsat fokuserer så meget på musik og på at udvælge numre. Det er en misforståelse at indramme og afvikle programmer efter gamle formler. I det moderne medieudbud af digitale afspillere er en stribe musiknumre ikke så attraktiv. Og radioer kan ikke konkurrere mod folks egen programplanlægning. "Radiomediet skal fokusere på stemninger og oplevelser, og lige præcis dét har den kommercielle sektor helt fejlet med i de senere år, hvor gennembruddet kunne have fundet sted. Radio er faktisk et stemningsstyrende narkotikum," siger Patrick Damsted. Man har fjernet det mentale rum, som værten og lytteren havde sammen - den fælles oplevelse af at være til stede sammen og samtidig. Radio tracker, laver liner-radio og schedulerer radio i clock-hours, der får radioværter til at tale om "toppen af timen" og "i næste time". Tidsenheder, der ikke har megen nytte i det virkelige liv. Bag rattet. I køkkenet. På sofaen. Han anklager kommerciel radio for at forsøge at tilpasse internationale musikformater fra 80'erne ind i den nuværende danske medieverden. Der er dog intet i vejen med formatering. Hvis man gør det rigtigt. Tænk på Zulu, Charlie, Kanal 5, Kanal 4, TV 2 Sport, TV 2 Film, osv. Eller tag et kig på det fragmenterede danske magasinmarked, foreslår Patrick Damsted. Læs hele Patrick Damsteds kritik i medieklummen på MediaWatch: http://mediawatch.dk/pages/20070815-01.asp

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også