Tv-andelsskab får kamp til stregen

MediaWatch

Den nye brugerejede tv-distributør Boxdanmark får hård konkurrence fra TDC Kabel-TV, Telia-Stofa og Canal Digital. De store kommercielle tv-distributører vil ifølge Børsen bruger masser af muskler på at bevare deres position som leverandører af tv-signaler til antenne-anlæggene. Samtidig vil de presse på for at sælge nye muligheder som f.eks. digitalt tv, HDTV og on-demand-tjenester, skriver avisen. Her vurderes det som en "enorm" opgave, hvis det foreløbige kapitalløse Boxdanmark selv vil håndtere alt fra tv-rettigheder, teknologi, betalingsløsninger og kundeservice m.m. Hos TDC Kabel-TV mener adm. direktør Niels Breining, at den nye konkurrent vil være en fordel for hans egen forretning. "De øger fokus på digitalt tv, som vi har kæmpet for i seks-syv år. Og hvis nogen vil hjælpe os med det, så synes vi, det er alle tiders," siger han. En række brugerejede antenneanlæg og bolignet er i gang med at etablere deres eget andelsselskab, der skal gøre "tv-grossisterne" overflødige, som det formuleres. Med en million potentielle kunder i ryggen vil Boxdanmark købe tv-signaler direkte hos tv-stationerne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også