DR ked af højprofileret brancheforening

MediaWatch

DR og TV 2 er ikke begejstrede for BDMs presseoffensiv i går om, at forbrugerne skal i gang med at købe digitale modtagebokse. Det vurderes som uklogt at sætte gang i stor efterspørgsel på modtagebokse, når de bokse, der er i forretningerne, ikke er fremtidssikrede. Brancheforeningen Digitale Medier, BDM, gik i pressen i går med en advarsel om, at butikkerne vil løbe tør, hvis alle venter til sidste øjeblik med at anskaffe digitale modtagebokse. Årsagen er, at estimeret to millioner tv-apparater, ud af 5,3 millioner apparater i landet, skal bruge en modtageboks til DTT den 1. oktober 2009. De mange fladskærms-tv, der sælges, er sjældent automatisk udstyret med digitalmodtager, hvilke mange tror. BDM efterlyser derfor en massiv informationsindsats til forbrugerne, så der ikke opstår flaskehalse, som set i andre lande. Med til historien hører formentlig, at en pulje på 50 millioner kroner, som politikerne har afsat til informationsopgaven, endnu ikke er sat i spil. Problemet med den offensive udmelding er, at hvis en forbruger løber ud og køber en DTT-boks i dag, vil den ikke kunne bruges til at se de nye kanaler, som kommer i luften i efteråret 2009. Årsagen er overgangen til kodningen MPEG4 i det jordbaserede sendenet og kabelselskabernes introduktion af HDTV. Det kan også blive svært at skaffe MPEG4 bokse til kabel-tv. Ifølge MediaWatchs oplysninger har Paul Samsøe, underdirektør i DR Distribution, i en mail meddelt alle medlemmer af BDM, at budskabet er uheldigt. Så vidt MediaWatch er orienteret, er TV 2 enig i DRs fortolkning. Det er udmærket at informere om fremtidens udfordringer, men Samsøe mener, at det er uklogt, at branchen pisker en stemning op og opfordrer forbrugerne til at anskaffe bokse lige nu. Man skal i hvert fald sikre, at forbrugerne er klar over, at bokse købt i dag til DTT fremover kun vil kunne modtage DR1, DR2 og TV 2, lyder Paul Samsøes råd. Han erkender over for BDM medlemmerne, at branchen har et problem.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også