Antenneforeninger danner nyt selskab

MediaWatch

Nyt selskab ændrer det danske tv-marked. BoxDanmark er en sammenslutning af de danske antenneforeninger og skal sikre selvstændighed. Danske antenneforeninger har dannet et såkaldt leverandørselskab ved navn BoxDanmark. Selskabet har fra fødslen cirka 100.000 kunder og satser ifølge bestyrelseformand Michael Hansen på at nå det dobbelte inden nytår. Selskabet skal især være en konkurrent til TDC, Telia Stofa og Canal Digital, skriver Fyens Stifttidende. Fire odenenseanske firmaer var på vej til at lave et samarbejde, men fandt undervejs i processen ud af, at der var andre, der havde den samme tanke. Herefter blev samarbejdet udvidet til at omfatte hele landet. Derudover er 900.000 koblet på et brugerejet kabelnet. Det er især den gruppe, der ligger til grund for beslutningen om at oprette selskabet. ''Vi laver selskabet, fordi de brugerejede net vil beholde deres selvstændighed. Den ville mange af dem ellers miste, når det digitale tv vinder frem,'' siger bestyrelsesformand Michael Hansen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også