Kronborg vil bevise han er TV 2-direktøren

MediaWatch

JP/Politikens og MTGs koncerndirektører er også gode emner, vurderer Anders Kronborg, der nu vil bevise, at han er rette mand. Anders Kronborg mener, at TV 2-bestyrelsen skal indsætte ham som direktør for TV 2, med mindre de kan finde én, der er bedre. Kronborg peger på, at han er godt inde i alle de projekter, TV 2 har sat i søen. Han vurderer i Nyhedsavisen, at opgaven er at vedligeholde de igangværende projekter, samtidig med at tempoet skal holdes. Der skal én ny kanal i luften om året som planlagt. Den eneste årsag til, at bestyrelsen skulle fravælge ham kunne være, at de finder ham for profilløs til jobbet, fordi han har været økonomimand i alle årene. Han ser nu frem til at dokumentere overfor bestyrelsen, at han også kan påtage sig rollen som administrerende direktør. Det har han nu et par måneder til, hvorefter bestyrelsen vil beslutte, hvem der skal tage over efter Per Mikael Jensen. Ifølge Anders Kronborg er det koncerndirektør Jørgen Madsen, MTG, der er hans største konkurrent til jobbet, men han tror ikke, at Jørgen Madsen er interesseret. JP/Politikens koncerndirektør Lars Munch er også en konkurrent til jobbet. Kronborg tvivler dog på, at Lars Munch vil acceptere at få sin løn halveret.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også