TDC Kabel TV bløder op omkring TV 2 Sport

MediaWatch

TV 2 Sports nytiltrådte direktør står tilsyneladende stærkt i forhandlingerne med TDC om at få en distributionsaftale til en høj pris. Meget tyder således på, at TV 2 Sport, der er et af Per Mikael Jensens projekter – i samarbejde med MTG – lander på begge ben. TDC Kabel TVs direktør Niels Breining har hele tiden været skeptisk overfor TV 2 Sports indhold, kontra den høje pris. Det lugtede af en pengemaskine, der ville ligne Viasat Sport, som i dag koster husstandene rundt regnet fem kroner pr. måned. TV 2 Sports ejere – TV 2 og MTG - beder om fire gange så meget. Nu tror Niels Breining, at han og TV 2 Sport snart har en distributionsaftale. Han henviser i Berlingske Business til, at 25 procent af kunderne i en undersøgelse siger, at man ønsker TV 2 Sport med i pakken. Han har også noteret sig, at kanalen har haft en pæn seeropbakning siden start, skabt af Wimbledon, Tour de france dækning og Le Mans. Det er gode nyheder for Claus Bretton-Meyer, der netop er tiltrådt som TV 2 Sports direktør og først nu træder ind i forhandlingsforløbet. Han noterer sig også, at TV 2 Sport leverer pæne seertal. Selv med et priskompromis mellem TDC Kabel og TV 2 Sport, står kunderne til en prisstigning, med mindre at TDC Kabel kan forhandle eller presse priserne ned på andre kanaler.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også