DR-millioner i droppet Guillou-projekt

MediaWatch

DR har investeret et millionbeløb i Sveriges Televisions (SVT) filmatisering af Jan Guillou-bøgerne om Arn. Men nu har SVT droppet serien. Den svenske public service-station trækker sig som hovedsponsor for filmatiseringen, fordi det materiale, de ansvarlige har set, angiveligt ikke er godt nok, skriver Politiken.dk. "Jeg kan ikke fortælle dig, hvad vi har puttet i af penge. Men vi er gået ind i en co-produktion, og det vi har regnet med er, at vi får rettighederne til at sende to helaftensfilm og en serie i seks afsnit. Det har vi glædet os meget til," siger dramachef hos DR Ingolf Gabold til avisen. "Så får vi så pludselig den her meddelelse, som vi ser ligger på SVT's hjemmeside. Vi er noget bestyrtede, vil jeg sige. Vi ved ikke andet, end at Gunnar Carlsson (SVT's dramachef, red.) har sagt, at han åbenbart ikke er tilfreds," fortæller Ingolf Gabold. Han bedyrer, at han ikke ved, om Arn-filmen kan overleve uden SVT. Filmen er den dyreste produktion i Skandinavien nogensinde. SF Film som står for indspilningsdelen bekræftede i juni overfor svensk presse, at filmen havde overskredet sit budget på 170 mio. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også