DR Byen lægger hus til festival

MediaWatch

Med nordens største elektroniske musikfestival, Public Service, er DR Byen klar til at slå dørene op og vise, hvad den duer til. Festivalen finder sted fredag 17. og lørdag 18. august, hvor mere end 50 'acts' optræder på de seks scener. Public Service er en komprimeret pakke af lys og lyd i høj kvalitet, skriver DR i en pressemeddelelse. "I løbet af de to dage kan man opleve en stjernerække af verdens bedste klubproducere, musikere og dj's i og omkring DR Byens største tv-studier. Programmet strækker sig hele vejen fra tysk super-techno til sprit-friske lyde fra gaderne i London og New York," skriver DR. Festivalen har helt ekstraordinært fået lov til at tømme tv-studierne for den dyre teknik, som normalt udløser et stramt fest-forbud. "Det betyder, at Nordens største tv-studie, det enorme Studie 5, danner rammerne om en klubstemning, som de fleste nok ville ønske fandtes permanent. Blandt andet er den ene langside omdannet til en gigantisk neonflade fra gulv til loft," skriver DR. DR Byens kantine skal bruges som dansegulv med plads til 1000 mennesker. De optrædende kommer fra Canada, England, Tyskland, Frankrig, Sverige, Norge, Island, Finland og Danmark.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også