Gratisaviser smadrer reklamemarkedet

MediaWatch

Danskernes irritation over husstandsomdelte gratisaviser har ifølge Post Danmark fået mange danskere til helt at fravælge reklamer. Hver fjerde postkasse i Københavns-området, 23,8 procent, prydes således nu af et 'Reklamer – Nej tak'-skilt. Det er en stigning på seks procentpoint siden nytår. I resten af landet sidder klistermærket kun på 16,5 procent af postkasserne. Post Danmark mener, at stigningen i antallet af de røde klistermærker skyldes de mange husstandsomdelte gratisaviser, der det seneste års tid har givet mange trappeture til papir-genbrugscontaineren. Det skriver Børsen. Det store antal nej-tak-skilte får nu landets mange butikker til at overveje andre distributionskanaler end tilbudsaviserne. Især elektronisk distribution er på vej frem. Hos netsiden Minreklame.dk kan brugere søge i aktuelle reklamer og oprette alarmer, så de får informationer om de tilbud, som de ønsker. Siden har 205.000 registrerede brugere, og har det seneste år fået 50 procent flere besøgende.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også