Jeppe Nybroe fjernes fra skærmen

MediaWatch

DR har givet journalisten Jeppe Nybroe en skriftlig advarsel, og vil de næste tre måneder ikke bruge ham som nyhedsvært. I TV-Avisen søndag aften lod journalisten som om, at han var på vej ud af Irak sammen med den sidste konvoj af danske soldater. I virkeligheden var indslaget blevet optaget et par dage i forvejen i Kuwait. "Jeg har virkelig dummet mig. Det er mit ansvar, jeg har optrådt uprofessionelt, og set i bakspejlet kan jeg ikke forklare hvorfor," siger Jeppe Nybroe i en pressemeddelelse, og erkender, at det bliver en vanskelig opgave igen at vinde seernes tillid. DRs nyhedschef Ulrik Haagerup siger, at han ser meget alvorligt på sagen: "Troværdighed er altafgørende for DR og det må ikke ske igen. Jeg har haft en samtale med Jeppe Nybroe og fortalt ham at DR har i sinde at give ham en skriftlig advarsel. Jeppe har på det seneste været meget hårdt presset og vi har derfor aftalt, at han holder pause som studievært, og tidligst er tilbage om tre måneder," siger han. DR har berigtiget indslaget, og har samtidig fjernet indslaget fra DR.dk og DRs mediearkiver.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også