TV 2 Radios comeback begynder på mandag

TV 2 Radio indleder den afgørende del af sin relancering af programfladen på mandag kl 6.00.

MediaWatch

TV 2 Radio indleder den afgørende del af sin relancering af programfladen på mandag kl 6.00.

Det sker med et nyt morgenshow, hvor Lars Hjortshøj, Gitte Madsen og Søren Rosenørn er værter. TV 2 oplyser til MediaWatch, at holdet hele denne uge har arbejdet med produktion af real-time-dummys. Direktør Jens Rohde er endnu ikke parat til at løfte sløret for hans forventninger til morgenfladen og andre justeringer af programformatet. Den kommende formatjustering inkluderer Casper Christensen, hvis program nedlægges. TV 2 Radio gik i luften den 1. februar uden særlig opmærksomhed på de afgørende morgentimer, skønt radiostationers nettodækning og share i høj grad bygges i tidsrummet kl. 6-10.00, hvor lytterpotentialet er meget stort. Der er knap fire millioner danskere, der lytter til radio mellem 6-10.00 mandag-fredag på en gennemsnitlige uge. Næsthøjeste timeslot er 15-18.00 med 3,5 millioner, ifølge Gallup. Lars Hjortshøj har været bundet af en seks måneder lang konkurrenceklausul, da han forlod Morgenhyrderne på Radio 100.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også