Presset tidsplan for dansk DTT

MediaWatch

Der er inspiration at hente i den svenske udvikling, men betingelserne for DTT bliver sværere i Danmark, siger ekspert. Den svenske DTT-udbyder Boxer er nævnt som eneste realistiske bud på en dansk aktør, når politikerne ikke ønsker dansk ekspertise ind i gatekeeper-rollen. Boxers position på det svenske marked er ganske solid efter knap ti års drift. Firmaet har mere end 700.000 abonnenter, og kun kabeludbyderen ComHem er større. I Sverige går man snart ind i en ny fase, når det analoge signal er slukket, og platformene stort set kun kan tage kunder fra hinanden, ikke fra det analoge segment. Boxers konsulent i Danmark er Steen Ulf Jensen, der har over ti års erfaring med tv-distributionsmarkederne i Norden. Hans fortolkning lyder, at Boxer er velpositioneret med en attraktiv prissætning: Man har ikke så mange overflødige kanaler i de mest populære pakker og større fleksibilitet for kunderne end især tilbudet på parabol (DTH). Desuden sælges der nu mange fladskærms-tv med indbyggede DTT tunere. På den måde kommer DTT direkte ind i mange andre hjem, og det er alt andet lige lettere at konvertere disse skærme til pay end en DTH eller kabel kunde til DTT, lyder hans analyse. Men den danske historik er og bliver anderledes. "Der er mange forhold i Danmark, der er anderledes. Den største udfordring bliver det korte tidsrum fra etablering til analogt sluk. Boxer i Sverige har nydt godt af en meget lang periode til markedsbearbejdning og salg. Derudover er det rene analoge segment, der kun har haft almindelig antenne, meget mindre i Danmark," siger Steen Ulf Jensen til Mediawatch. Konkurrencesituationen mellem kabel og parabol (DTH) er meget ens i Sverige og Danmark, hvis man kigger på pris og pakketering. Derimod er IP tv nok længere fremme i Danmark. Det er i markedsstrukturen, man finder de store forskelle, siger Steen Ulf Jensen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også