Jubii kan ikke følge med markedet

MediaWatch

Ikke alle danske internetmedier er ramt af opsvinget, og det mærker Jubii. Jubiis årsregnskab, der netop er offentliggjort, viser et tocifret millionunderskud, selv om antallet af medarbejdere er kraftigt nedbragt fra 134 til 33 personer. Portalen fik et resultat før skat på minus 11,4 millioner kroner i 2006. "Selskabets positive udvikling i 2005 er fortsat i 2006 med stigende omsætning og reduktion af omkostningsniveauet" oplyser adm. direktør Peter Lundsgaard, Jubii, i årsregnskabet. Jubiis omsætning er steget med fire millioner kroner til 58,8 millioner kroner i 2006. Den vækst er dog langt under den gennemsnitlige vækst på 30 procent blandt reklamefinansierede danske sites. Jubii blev i 2000 solgt til Lycos Europe, og siden er flere udviklingsaktiviteter flyttet til udlandet. Det fremgår i årsregnskabet, at Lycos garanterer for selskabets fortsatte drift.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også