Ford bevæger sig ind i mediebranchen

MediaWatch

Den amerikanske bilgigant Ford har med musikvideo-podcasting taget endnu et skridt ind i mediebranchen. På sitet for den nye model Ford Edge kan læsere gratis downloade musikvideoer på op til 15 minutters længde, der indeholder musik og reklame for den nye bil. Det er første gang, at bilindustrien går ind i podcasting med videounderholdning, skriver Milwaukee Journal Sentinel. "En tv-reklame er kun 30 sek, mens en video på 15 minutter giver mere tid til at engagere vore kunder og vise dem den nye Ford Edge," siger Marketing Communication Manager Dave Sanabria fra Fords SUV marketingafdeling. Der er nye podcasts hver måned på bilens site med kunstnere, som befinder sig i bilens målgruppe. Aktuelt med engelske Mika. Ford forventer, at videopodcasting vil eksplodere de næste år, som det er sket med audio podcasting. Ford ønsker at placere sig i spidsen af den udvikling og de muligheder, den fører med sig.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også