DR 2 sender omstridt klima-dokumentar

MediaWatch

DR sender torsdag aften en omstridt dokumentar, der hævder, at al snak om global opvarmning er løgn. Programmet har selv problemer med sandheden. Den britiske dokumentarudsendelse "Den store løgn om global opvarmning" angriber teorien om, at menneskers udledning af drivhusgasser forårsager den globale opvarmning. Det passer simpelthen ikke, påstår programmet, der anklager miljøorganisationer for at stå bag løgnen for at promovere deres egen sag. Det skriver Politiken. DR 2 købte for nogen tid siden programmet, der oprindeligt blev sendt på den britiske Kanal 4 i marts. Ifølge DRs udviklingsdirektør Carl Otto Dethlefsen skaber programmet en tiltrængt debat om klimaproblemerne: "Vi har ledt med lys og lygte efter et godt program, der går imod den brede klimakonsensus – og vi har fra producenten fået at vide, at der ikke er noget galt med programmet i den form, vi har det," siger han til avisen. Programmet har ellers overalt, hvor det er blevet vist, skabt debat, blandt andet fordi det ifølge kritikerne har en særdeles fri omgang med sandheden. Programmet tager for eksempel udgangspunkt i forkerte tal i forhold til temperaturstigningerne, og programmets producenter har flere gange måttet rette i grafer og andet materiale, der har været misvisende. En af programmets nøglekilder er den danske forsker Eigil Friis-Christensen, der står bag en teori om at svingende intensivitet i eksplosioner på Solen står for klimaudsving på Jorden. Eigil Friis-Christensen er imidlertid også en af kritikerne af programmet: "Solens påvirkning kan ikke forklare de store temperatur-stigninger, vi har set siden 1985. Det undlader programmet at fortælle," siger han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også