Wimbledon blev seermagnet for TV 2 Sport

MediaWatch

Den traditionsrige tennis-turnering har vist sig at være guld værd for TV 2 Sport, der fik en meget stor del af tv-seeningen. Mens regnen skabte problemer for arrangørerne af Wimbledon, fik det våde sommervejr et stort antal danskere til at trække indendøre og følge turneringen direkte på tv. Alene søndagens herresinglefinale opnåede en andel af tv-seeningen blandt alle danske tv-kanaler på ni procent. I gennemsnit fulgte 68.000 seere kampen, der blev spillet mellem Roger Federer og Rafael Nadal. I slutningen af kampen kom tallet op på 141.000 seere. Søndagen blev endnu stærkere for TV 2 Sport i kraft af den første etape af cykelløbet Tour de France, der havde 12 procent af de danske seere – i gennemsnit 50.000 i løbet af transmissionen. Blandt de kommercielle tv-kanaler sluttede TV 2 Sport søndagen med en 8,2 procent seerandel. Det er den tredje bedste dag siden kanalens start i april.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også