Brian M ser ikke problemer i TV 2/Viasat-aftale

MediaWatch

Det er kun positivt, at det via en ny distributionsaftale med Viasat bliver muligt at se TV 2 via satellit, mener kulturministeren. Brian Mikkelsen (K) mener ligeledes, at TV 2 er i sin gode ret til at tjene penge på den nye aftale med Viasat, skriver Børsen. Viasat betaler ifølge avisens oplysninger 30-40 mio. kr. om året til TV 2 for at distribuere kanalen via sin satellitplatform, og det er af oppositionen blevet betragtet som, at TV 2 modtager "skjult brugerbetaling." Men det afviser Brian Mikkelsen. "Det er jeg ikke enig i. TV 2 kan modtages kvit og frit af alle husstande via en stueantenne eller tagantenne. Det er efter min opfattelse kun positivt, at der derudover bliver mulighed for at modtage public servicekanalen via satellit," siger han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også