TV 2 beskyldes for brugerbetaling

MediaWatch

En syvårig aftale medlem TV 2 og Viasat vækker undren hos S og SF, der mener, at aftalen rummer skjult brugerbetaling. Ifølge Dagbladet Børsen betaler Viasat TV 2 mellem 30 og 40 millioner kroner om året for distributionsaftalen, der for første gang nogensinde også omfatter distribution af flagskibet TV 2. Det er netop det faktum, at hovedkanalen indgår i aftalen, der har fået mediepolitikere fra S og SF til at advare. "Det kan kun opfattes som skjult brugerbetaling. I sidste ende er det Viasats kunder, der kommer til at betale for distributionen af den gratis public-service-kanal," siger Mogens Jensen, der er medieordfører for Socialdemokraterne til Børsen. Han frygter, at det stadig tættere samarbejde med Viasat kan ende med at påvirke salget af TV 2, hvor Viasat ventes at være en af de mulige købere. TV 2 afviser, at aftalen kan rumme skjult brugerbetaling. Økonomidirektør Anders Kronborg fastslår, at Viasat ikke kan viderefaktuere kunderne, og siger, at han ikke venter, at Viasat vil hæve prisen på deres programpakker for at dække deres omkostninger.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også