DR vandt i DTT slutspurten

MediaWatch

Der er nu indgået et DTT forlig, og i de sidste forhandlinger har oppositionen skaffet ekstra kanaler til DR. Det er i hvert fald Socialdemokraternes udlægning. Partiet oplyser i en pressemeddelelse, at der er indgået et forlig om DTT, hvor DR får mulighed for at etablere flere nye kanaler. Kulturministeriet bekræfter overfor MediaWatch, at forliget er indgået. Aftalen indebærer, at danskerne i 2009 får mulighed for gratis at se en række nye DR-kanaler, hvoraf den første - en børne-historiekanal - allerede er besluttet. Herudover har DR bl.a. planer om at etablere en DR Guld kanal med det bedste fra DR’s arkiver, en aktualitets- og debatkanal, en satirekanal og en dramakanal. DTT-forliget indebærer også, at DR får 15 procent af kapaciteten på mobil-tv, når det introduceres på det digitale sendenet. "Det er vigtigt at DR's aktuelle økonomiske problemer ikke spærrer for DR's udvikling. Det har vi sikret med det digitale tv-forlig," siger medieordfører Mogens Jensen. Mogens Jensen glæder sig også over, at den kommercielle gatekeeper på den del af det nye digitale sendenet, der ikke disponeres af DR, skal udbyde nabolands-tv, så der stadig er sikkerhed for, at danskerne kan se svensk, norsk eller tysk tv. Mogens Jensen lægger også vægt på at den digitale tv-aftale indebærer, at en kommende gatekeeper for den kommercielle del af det digitale sendenet skal være så konkurrencemæssig neutral som overhovedet muligt. Endelig er Mogens Jensen tilfreds med, at en eventuelt statslig overtagelse af DR/TV-2’s del af det digitale sendemastesystem skal forhandles i medieordførerkredsen inden årets udgang.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også