TV 2 Radio justerer Nyhedsmagasin

MediaWatch

Paradoks: TV 2 Radio er træt af polemik med nævnet om radioens nyhedsmagasin, og justerer på programmets format. Paradokset er til at få øje på: Arkitekten bag den femte radiokanal, Jens Rohde, er havnet i detalje diskussion med Radio og Tv-nævnet, meget lig den Sky Radio oplevede i flere år. Konflikten går på, om det daglige nyhedsmagasin opfylder koncessionskravene, bl.a. om det er én time langt, og hvad kan tælle med i den opgørelse. Nu ønsker direktøren at lukke diskussionen og justerer derfor på indholdet af Nyhedsmagasinet, så det – ifølge Rohde - burde være i overensstemmelse med de koncessionsbetingelser, radioen sender under, og som Rohde selv har været med til at få igennem Folketinget. Fra tirsdag den 29. maj tages reklamer ud af nyhedsministeriet kl. 18.00-19.00, ligesom man fremover vil lade musikken være understøttende for indslagene i magasinet, således at den altid kan relateres til indholdet eller alene får skillefunktion mellem indslag. "Hermed håber vi, at alt tvivl om, hvorvidt TV 2 Radio sender en times magasin om dagen er ophævet. Jeg skal understrege, at justeringerne ikke kan tolkes som en anerkendelse af, at vi finder det rigtigt, når det antages, at vi ikke i forvejen opfylder vores forpligtelser," siger Jens Rohde og uddyber: "Vi erkender, at en række usikkerhedsfaktorer i forhold til, hvad der kan indgå i det samlede regnskab betyder, at vi må træffe beslutninger, som desværre i det konkrete program vanskeliggør kombination af et højt journalistisk indhold, en attraktiv lytterflade samt økonomisk rentabilitet. Dette finder TV 2 beklageligt, men TV 2 Radio har som nævnt ved tidligere lejligheder alle intentioner om at efterleve kravene i sendetilladelsen," oplyser Jens Rohde. Rohde læser loven således, at søndagens udgave af nyhedsministeriet ikke er at betragte som en genudsendelse, for udsendelsen produceres særskilt med opsamling af ugens bedste indslag. Han håber og forventer, at nævnet vil tilkendegive, at det er man tilfreds med, og at nævnet vil frafalde kravet om, at TV 2 Radio skal redegøre for indhold af reklamer og musik i nyhedsministeriet i uge 10 og 12.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også