Fem egne værter på DRs nye net-tv

MediaWatch

DR løftede mandag sløret for deres nye satsning - DR Update, der leverer nyheder, sport og vejrudsigter produceret kun til nettet. DR Update får fem værter, som kun skal arbejde på net-tvkanalen, som skal levere små, kompakte nyhedsindslag, der løbende bliver opdateret. "Med den nye kanal tilbyder DR danskerne en løbende opdatering med korte nyheder, uden at man er afhængig af fjernsyn eller radio, ligesom kanalen er ideel for eksempel til arbejdspladsen eller internetcaféen. Den journalistiske spændvidde er stor - lige fra de 'hårde nyheder' til det lidt blødere aktualitetsstof," siger DRs mediedirektør Lars Grarup. Updates fem nye værter er, som MediaWatch tidligere har beskrevet, Louise Bjerregaard, der kommer fra DR Sporten, Lotte Thor-Jensen, kendt fra TV3, Kasper Jessing fra TV 2 Nyhederne, Abdel Aziz Mahmoud fra DR Nyheder og Anette Dich fra Radioavisen. DR har udviklet en helt ny player på dr.dk, som skal levere de levende billeder og nyheder til brugerne. DR Update-playeren byder blandt andet på et hurtigt nyhedsoverblik gennem korte spot for de vigtigste overskrifter, frit nyhedsvalg for brugeren fra DR Updates playliste, mulighed for at rate indslag og en top fem over de bedst ratede og mest sete nyheder. Net-kanalen satser også på lokalt stof ved at bringe de vigtigste lokale nyheder, som kommer ind fra DRs regionale radioer, som har fået udleveret 100 DV-kameraer til formålet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også