DR går nu efter radiolicens-betalerne

MediaWatch

De 68.000 danskere, der betaler radiolicens, får snart et brev ind af brevsprækken fra DR, som informerer dem om den nye medielicens. Medielicensen betyder nemlig, at danskere, der har en computer og en mobiltelefon, der kan modtage og gengive billedprogrammer, skal betale medielicens. Derfor kan nogle af de 68.000 danskere, som i dag betaler radiolicens, pludselig blive berørt af den nye medieaftale. "Selv om vi godt ved, at vi kommer til at ulejlige nogle, der også kun skal betale radiolicens efter de nye regler, håber vi på forståelse og på, at folk, der er tilmeldt forkert, vil ændre på sagen, når de får brevet," siger chefen for DR Licens Rikke Sloth. DR har gode erfaringer med brevene. Da man i februar sendte 135.000 breve af sted omkring licensbetaling, svarede 30.000 tilbage med nye tilmeldinger.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også