TV 2 Radio for alvor i Scherfigs søgelys

MediaWatch

TV 2 Radio skal inden den 21. maj dokumentere for Nævnet, at radioen leverer de krævede 1000 timers nyheds- og magasinprogrammer om året. TV 2 Radio skal også sende mindst én times magasinprogrammer om dagen - eksklusiv reklamer og musik. Og Radio- og tv-nævnet er også kommet i tvivl om, hvorvidt stationen lever op til det krav, skriver Nordjyske Stiftstidende. TV 2 Radio er senest den 21. maj blevet bedt om at redegøre for, hvordan sendeplanen lever op til lovkravene. Christian Scherfig, der er formand i Radio- og tv-nævnet, erkender, at loven er meget rigid, men reglerne skal overholdes. Han siger også, at TV 2 Radio på flere punkter lever meget fint op til kravene. Men TV 2 Radio har nogle lovmæssige forpligtelser, hvor de måske underpræsterer. Der er ingen kommentarer fra Jens Rohde, men i et brev til Radio- og tv-nævnet oplyser han, at TV 2 Radio overholder sine forpligtelser og klart matcher det licensfinansierede DR i journalistisk indhold. Ifølge Christian Scherfig har TV 2 Radio meddelt, at stationen senest 1. juni vil leve op til alle lovens krav. Han indikerer ikke, hvad der sker, hvis det ikke er tilfældet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også