DR kan miste Melodi Grand Prix

MediaWatch

DR risikerer at blive smidt ud af det europæiske samarbejde, der sikrer billeder fra udlandet og fra det Europæiske Melodi Grand Prix. Ifølge direktøren for Eurovision Brodcasting Union (EBU), der er en samarbejdsorganisation mellem de europæiske public service-stationer, kan DR risikere at blive smidt ud på grund af besparelserne. "Hvis DR vælger at fjerne sporten fra deres sendeflade, vil de sandsynligvis ikke længere være med i EBU," siger direktør Bjørn Erichsen til Politiken. DR har gennem samarbejdet forpligtet sig til at sende mindst 200 timers sport i tv om året, hvor sportsnyheder og sportsmagasiner ikke tæller med i regnskabet. Mediedirektør i DR Lars Grarup afviser, at spareplanerne kan få konsekvenser i den retning. Ifølge Grarup har EBU fortalt ham, at man ikke vil smide et eksisterende medlem ud. DR har i forbindelse med spareplanen på 288 mio. kr. besluttet at skære sporten ned med 64 pct. og har samtidig sat transmissionsrettigheder til en række sportsbegivenheder til salg. Professor i medievidenskab på Aarhus Universitet Frands Mortensen mener, at situationen er meget alvorlig. "Vi er derude, hvor DRs status som public service-station faktisk er anfægtet," siger han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også