Nyhedsavisens grundlægger risikerer knockout

MediaWatch

Den islandske ejer af Nyhedsavisen og butikskæderne Merlin, Magasin og Illum kan miste retten til at drive forretning. Det er den islandske forretningsmand Jón Ásgeir Jóhannesson, der har valgt at satse alt på ét kort i en islandsk retssag. Det skriver Børsen. Han blev for nylig i byretten i Reykyavik idømt en betinget dom på tre måneders fængsel for at have forfalsket et forretningsbilag på mere end 3,6 millioner kroner til investeringskoncernen Bangur. Han har imidlertid erklæret sig uskyldig og har besluttet sig for at anke dommen til højesteret. Det er dog højt spil, da han da vil kunne risikere at få skærpet sin dom – med en frakendelse af retten til at drive forretning til følge. I islandske medier drøftes det indgående, om en eventuel frakendelse af retten til at drive virksomhed betyder, at han også vil miste retten til at drive forretning uden for Island, eller om forbudet kun vil gælde på Island. Det menes, at hans investeringer i dag beløber sig til mere end 50 milliarder kroner.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også