Anført af medieforskere og pressen generelt udviklede debatten af DRs besparelser sig til følelsesladede indlæg uden hold i fakta. Den gode debat om DR og public service-begrebet udeblev efter DRs sparerunde, skriver Christian Elmelund-Præstekær, Cand.scient.pol. ph.d.-studerende, Institut for Statskundskab Syddansk Universitet, og David Nicolas Hopmann, Cand.scient.pol. ph.d.-studerende, Center for Journalistik Syddansk Universitet, i en kronik i Berlingske Tidende. Efter Danmarks Radio offentliggjorde spareplanen for de kommende år, kunne man kunne læse om en "massakre" og et "dødsdømt" medium, om et DR som vil blive "elitært" og forbeholdt "de fine". Det hed sig også, at DR siger "farvel til folkeligheden", fordi stationen uigenkaldeligt har tabt slaget mod alle de kommercielle og udenlandske kanaler. En af dommedagsprofeterne var professor Frands Mortensen, der dog ikke stod alene med sin bekymring for DR. Bjørn Erichsen, TV-direktør for European Broadcasting Union, var citeret for at sige, at "DRs funktion som samlende kraft i Danmark bliver reduceret. Det er de store ting, som samler danskerne" der spares væk. De to skribenter undrer sig over de følelsesladede udbrud, og har svært ved at se faktuelle belæg for dommedagsprofitierne. For hvor mange mennesker samlede DR egentlig til de seneste tre verdensmesterskaber og de seneste to europamesterskaber i fodbold? Eller de seneste VM'er og EM'er i kvindehåndbold? Eller for den sags skyld de seneste Olympiske Lege? Det er disse begivenheder, DR ikke længere vil transmittere direkte. Kronikforfatterne har derfor opgjort antallet af transmissioner fra de nævnte 17 store begivenheder siden 1997, der samlede mere end én million seere. En million seere er sat som målestok for at være en folkelig tv-begivenhed. Resultatet er, at DR har haft 32 udsendelser, der kunne samle mere end én million seere. TV 2 leverede det dobbelte: 64. Det kan tolkes på to måder: Enten er TV2 Danmarks sande public service-kanal, fordi den om nogen formår at samle danskerne. Eller også er katastrofemeldingerne om DR ude af proportioner. Danmarks Radio er meget mere end store sportsbegivenheder. DR er også "Krøniken" og andet drama, som der vel at mærke ikke spares på. DR er "Hammerslag", "Bamse og Kylling" og "Drengene fra Angora" programmer, der trækker i hundredtusindvis af danskere til fjernsynet, og som præger hele ungdomsårganges univers. Disse kerneområder berøres ikke af spareplanen, påpeger kronikkens forfattere. I mediedækningen af besparelserne kom det til at se ud, som om DR kvæler al underholdning. Virkeligheden er, at "nyproduceret" lørdagsunderholdning stoppes. Forestillingen om, at sports- og underholdningsnedskæringerne skulle gøre DR til en elitær institution synes overdramatiseret. Med til historien hører også, at DR stopper optagelse af jazz-koncerter, radioprogrammer som "Lige lovligt" og litteraturoplæsninger. De to forfattere vurderer, at sådanne finkulturelle tab er de mest problematiske, fordi jazz-fans og danskere med stor interesse for retspolitiske detaljer ikke kan erstatte DR-tabet ved at zappe til andre kanaler. Det kan - og gør - fodbold- og håndboldfans derimod. Kronikkens forfattere finder det ærgerligt, at en debat om DR og public service-begrebet bliver kvalt i følelsesladede beretninger om strejkende sportsjournalister, dommedagsprofetier og populistiske vinklinger af sportstabet.