S og SF: DR mere plads på DTT

MediaWatch

Danmarks Radio skal sikres mere plads på fremtidens digitale sendenet. Venstre afviser. I rapporten står det direkte, at DR ikke skal tildeles mere plads på sendenettet, end de allerede har fået. Det skriver Business.dk. Socialdemokraternes medieordfører Mogens Jensen mener, at det er et stort problem, at man ikke ønsker at give DR den nødvendige kapacitet, som de skal bruge for at udvikle sig. Det betyder, at økonomien ikke alene fører til alvorlige besparelser men også medfører, at DRs muligheder for at udvikle sig fremover er i fare, siger han. Den tolkning afviser Venstre, der forholder sig positivt til udvalgets anbefalinger om, at DR udelukkende skal sikres en plads til den nye børne- og historiekanal – og at der ikke ellers skal reserveres ubrugte pladser til DR. "Vi ønsker ikke at begrænse DR af politiske årsager, men der skal være en balance i mediemarkedet. Det er danskernes behov, der skal varetages," siger medie – og kulturordfører Ellen Trane Nørby.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også