DR efterspørger nye ideer som færdige indslag

MediaWatch

DR-Ung søger ideer fra andre, mere fantasifulde talentlag, der skal pitche ideerne til DR som færdigproducerede indslag. DR søger efter satireideer til programmet Flemmings Helte, men ikke i form af synopser eller manuskripter. DR annoncerer nu efter færdige indslag eller dummy-indslag med bud på genrer og ideer til ny satire i programmet. "Med annoncen til Flemmings Helte går vi efter, at få fat i den del af talentlaget inden for dansk satire, som jeg vil kalde de semi-professionelle. Altså dem, der måske arbejder i en anden branche, men som har nogle fantastiske skrivebords-skuffeprojekter liggende og ingen steder at gå hen," siger Lars Rønnow Torp, enhedschef, DR-Ung, til MediaWatch. Han henviser til, at den del af talentlaget er blevet større efter produktionsudstyret til tv er blevet hvermandseje. Alle kan skaffe et kamera, og har råd til en Mac-computer med redigeringssoftware. "Vi synes også, at vi får fat i nogle mere fantasifulde, og mindre karriere-planlæggende folk ved at søge på den her måde. Hvis det de sender ind, er godt, så bruger vi det, ligegyldigt om de har uddannelse eller ej, er i familie med de rigtige eller ej, eller er 13 eller 50 år." DR har kørt første sæson med Flemmings Helte, og er glade for det, man har fået sendt ind. Se mere på dr.dk/flemming

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også