B&U-ansatte vil ikke til Århus

MediaWatch

Medarbejdere på DR's Børne- & Ungdomsafdeling har ikke spor lyst til at flytte til Århus, selvom det kan koste dem jobbet. Onsdag eftermiddag har medarbejderne udsendt en pressemeddelelse, hvor Jakob Stegelman fra Troldspejlet, Jeppe og Maria fra Lille Nørd, Jakob og Søren fra Sportsnørd, Anna og Lotte og Bamse og Kylling kritiserer DR's planer om flytning. De ansattes talsmand Jacob Snedevig siger til ekstrabladet.dk, at han ikke har talt med en eneste, som har sagt, at de vil flytte med. Der er medarbejdere, der har lavet B&U-stof i 20-30 år - og den kultur kommer ikke med, siger han. F.eks. vil det ikke kunne lade sig gøre at producere Kaj og Andrea i Århus, fordi holdet bag ikke vil flytte med. Jacob Riising, der bl.a. er vært på Amigo og Danish Music Awards, siger, at han med kone, to børn og et hus ikke bare lige kan flytte til Århus. Han vil heller ikke pendle, så hvis det ender med et ultimatum må han sige op, siger han. Han tilføjer, at ledelsen udlægger en flytning som en vindersituation, men at det vil blive en enorm forringelse. Programchef hos DR Lars Vesterløkke siger, at han er sikker på, at man kan lave godt børnefjernsyn i Jylland, og at det ikke kun er noget, man kan lave i København.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også