Dansker chef for MTV i norden

MediaWatch

Lars Mossing bliver ny chef for MTV i Norden. Han overtager dermed styringen af de fire nordiske kanaler. Lars Mossing er 37 år gammel, og han får først og fremmest til opgave at skaffe flere mobil-seere til MTV – altså seere, der ser MTV alle mulige andre steder end på deres fjernsyn. Han skal sørge for, at søsterkanalerne Nickelodeon og VH1 gjort meget større i det nordiske mediebillede. Det skriver Børsen. Lars Mossing mener, at MTV er en sund forretning, og at han vil arbejde på at sikre, at den også er det i fremtiden. "De sidste to år er vores reklamesalg fordoblet, og den kommercielle seer-andel er vokset med 14 procent. Vi bliver aldrig en stor tv-kanal, men målsætningen er alligevel at vokse med 10 procent i år," siger han til avisen. Lars Mossing afløser den 7. maj Clare Melford på posten som administrerende direktør.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også