Nye succeskriterier for DR på vej

MediaWatch

DRs besparelser på populær sport og andre dele af underholdningsudbuddet åbner for accept af andre succeskriterier for DR. DR har i mange år være lige så optaget af share og dækning som de kommercielle konkurrenter. Især af en høj dækning, som public service virksomhederne værner om. DR har samtidigt med tilfredshed konstateret, at man længe har ligget nummer et som det mest benyttede online medietilbud. Men med et lidt mindre aminsteam underholdning er tiden inde til en opblødning af de gamle mål. "Besparelserne tvinger DR til at nedjustere succeskriterierne på share og dækning," fastslår Kenneth Plummer. For mediedirektør Lars Grarup er et opgør med DRs gamle succeskriterier ikke et nederlag. "Alle udenlandske broadcastere slås med at definere og måle nye succesmål for medieorganisationer," siger han til MediaWatch med reference til, at public service-stationer i Europa frem over vil bedømme deres succes baseret på dækning på alle platforme. Lars Grarup kan ikke levere nye nedjusterede share- og dækningsmål for DR, for de skal først defineres i den kommende tid. Der er dog ingen tvivl om, at de vil være vigende, og det accepterer direktionen. "Succeskriteriet bliver ikke så meget mere, hvor meget folk bruger DR på tv, men snarere at en høj procentdel af befolkningen har brugt et eller andet DR-tilbud i løbet af en uge," siger Lars Grarup. Når det gælder radio, er der ingen dramatiske indgreb i spareplanen, der antyder, at DR Radio vil være udsat. ""Sport i 3eren" lever f.eks. videre, fastslog generaldirektøren. "Vi skal nok forberede os på en faldende share på radio, men om det skyldes besparelserne eller med tiden lidt mere konkurrence, er ikke til at sige," siger han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også