Ekstra Bladet og TV3 i dokumentar-samarbejde

MediaWatch

'Velkommen på forsiden' bliver titlen på en afslørende dokumentarserie på TV3. Serien vil ikke blive sendt med faste tidsintervaller, men derimod hvis den rigtige, dybdeborende sag kommer op i offentligheden. Det meddeler TV 3 i en pressemeddelelse. Tv-delen af samarbejdet vil blive skruet sammen af Bastard Film, der har en lang erfaring med produktion af dokumentarfilm. De stod for nyligt for TV 2-dokumentaren 'Er du åndssvag?', og har tidligere produceret dokumentarserien 'Insider' for TV 3. TV3 håber, at samarbejdet med Ekstra Bladet vil vise seerne, at kanalen er langt mere end underholdnings-tv. "TV3 engagerer sig i det samfund, vi lever i - blandt andet ved at bruge vores sendeflade til at vise dokumentarprogrammer af meget høj kvalitet," siger TV3s programdirektør Jakob Mejlhede. Det første program, der er et resultat af samarbejdet, vil blive vist på kanalen den 8. maj.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også