TV 2: Distributionsteknologien skaber usikkerhed

MediaWatch

TV 2 afventer DTT rapporten, men er meget i tvivl om sendenettets rolle i distributionskrigen på sigt. Alligevel ønsker man en hovedrolle. Som MediaWatch har beskrevet i flere omgange, lader den afgørende rapport om digitalt tv i Danmark (DTT) vente på sig. Den oprindelige plan var en præsentation den første marts. Men nu er der bevægelse i sagen. Regeringens koordinationsudvalg har angiveligt set på kulturministeriets anbefalinger til den digitale tv-fremtid i går. Mediemarkedet afventer nu, at embedsmandudvalgets rapport endelige kommer til offentlighedens kendskab en af de nærmeste dage. MediaWatchs forespørgsel i Kulturministeriet bragte dog ikke nyt. Det interesserer især tv-aktørerne, både dem indenfor indhold og distribution, hvordan det digitale sendenet skal styres i Danmark, og hvor kommercielt det ender med at blive. Berlingske Tidende erfarer, at hovedpointen i rapporten bliver, at regeringen har valgt at skære igennem og satse på, at sendenettet bliver styret af en benhård kommerciel gatekeeper. Det vil vække interesse hos TV 2s direktør Per Mikael Jensen. Ligesom resten af mediemarkedet afventer TV 2, hvad vej vinden blæser med DTT sendenettet. TV 2-direktøren har for nylig meldt ud, at man gerne indtager en hovedrolle som gatekeeper. "Vi synes ikke overraskende, at vi har en rolle at spille som gatekeeper, men det bliver næppe alene," siger han til MediaWatch. "Vi er en stor tv-aktør, og som public service virksomhed, der fungerer på rene kommercielle betingelser, er vi da et godt bud." Når det gælder sammensætningen af det konsortium, som forventes at tage gatekeeper-rollen, så mener Per Mikael Jensen, at der er god grund til at satse på TV 2, for Viasat og SBS sender fra London under engelsk lovgivning. Han understreger dog, at han ikke ser det som sin opgave at holde f.eks TV3-kanalerne ude. TV 2-direktøren er lige så meget i tvivl som alle andre, når det gælder DTT sendenettets rolle i mediedistributionskrigen. "Teknologien er en stor usikkerhedsfaktor for os alle. Hvor stærkt er bredsbåndsdistribueret tv om fem år, og hvor interessant er digitalt jordbaseret tv så på det tidspunkt?" spørger han. Det bliver ved spekulationerne, så længe embedsmandsudvalgets anbefalinger til politikerne ikke er kendte. Når arbejdsbetingelserne – det vil sige det kommercielle potentiale – er helt uklare, er det umuligt at bedømme, hvor attraktivt det er for TV 2 og andre at engagere sig.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også