Kæmpe DR-arkiv på nettet

MediaWatch

Radiodirektør Leif Lønsmann regner med, at danskerne kan søge i klip fra gamle udsendelser allerede til næste år. Danmarks Radio er i gang med at gøre sine i alt 570.000 timer gamle radio- og tv-klip digitale som et gigantisk arkiv, alle danskere skal kunne få fri adgang til via internettet. DR's radiodirektør, Leif Lønsmann, fortæller nu, at de første titusinder af klip kan åbne på en hjemmeside i 2008. "Teknikken er der, og jeg forventer et juridisk gennembrud meget snart omkring ophavsret til de gamle ting. Derefter venter vi kun på, at vi har digitaliseret et tilpas stort materiale, så folk faktisk fornemmer, at de kan finde noget, når de går ind og søger," siger han til Politiken. Danmark er ikke det eneste europæiske land, der arbejder på den slags storstilede projekter. I Storbritannien meldte BBC i denne weekend ud, at de nu er klar med en plan om at lægge hele deres enorme arkiv af licensbetalt radio og tv fra det tyvende århundrede ud på nettet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også