TV 2 og MTG med i TV 2 Sport bestyrelsen

MediaWatch

Tidligere MTG-topchef Jens Torpe er næppe med i TV 2 Sports bestyrelse, men direktører for TV 2 og MTG får plads i det første år. I et nyhedsbrev fra BiQ, der er en web-baseret dansk udbyder af erhvervsinformationer, fremgår det, at TV2/DANMARK A/S har stiftet TV 2 SPORT A/S med en bestyrelse bestående af Allan Thomsen, Jens Johan Torpe, Per Mikael Jensen, Jørgen Ejbøl Jensen, Knud-Erik Kofoed og Jørgen Lindemann. Den konstruktion strammer imidlertid fra før, Konkurrencestyrelsen kom med sin udtalelse i onsdags. Ifølge MediaWatchs oplysninger er Jens Torpe næppe godkendt som medlem, fordi hans relationer til MTG-koncernen bedømmes som lidt for tætte. Jørgen Ejbøl Jensen er derimod godkendt af Konkurrencestyrelsen. Trods de mange restriktioner, der af konkurrencehensyn skal sikre adskillelse mellem TV 2 Sport og moderselskaberne, har Konkurrencestyrelsen accepteret, at TV 2-direktør Per Mikael Jensen og MTG-direktør Jørgen Madsen kan sidde i bestyrelsen - dog kun frem til den 11. april 2008. Derefter skal de udtræde. Den endelige bestyrelse er ifølge MediaWatchs oplysninger først på plads og godkendt om tre-fire uger.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også