Ekspert savner medieviden i mobil tv diskussion

MediaWatch

Debatten om bedre mobilt tv kredser fejlagtigt om teknologistandarder, frem for en basal diskussion af de afgørende mediemekanismer. Hvis man vil se mobil-tv i dag, kan det kun ske via 3G-nettet fra enten 3 eller TDC, men andre mere egnede teknologier banker på. Der er tre standarder i spil. DVB-H, som Danmarks Tekniske Universitet, Nokia, Motorola og DR har arbejdet på herhjemme. I Tyskland har Samsung testet DMB standarden, som anvendes i Sydkorea, mens MediaFlo standarden udviklet af Qualcomm testes i Frankrig og England. Det er DVB-H, der står sig bedst som fælles standard, mener professor ved DTU, Knud Erik Skouby, ifølge ComputerWorld. Medie- og teleanalytiker John Strand er generelt skeptisk overfor forestillingen om, at man skal satse på at bygge et helt nyt sendesystem til mobilt tv. "Lad os få gang i en debat, om vi skal bygge et nyt netværk ved siden af mobilnettene til at transportere DVB-H, og hvem skal eje det net? Bliver det sådan, at alle operatører kan bruge det eller kun den operatør der får licensen. Hvilke programmer skal der ligge på nettet og hvordan håndtere vi must carry principperne, som vi kender fra TV verden. Knud Erik Skouby ved sikkert en masse om teknologi, men ikke særligt meget om medieverden," siger John Strand til Mediawatch. John Strand stiller selv et par nøglespørgsmål: skal mobilt tv reguleres af Kulturministeren eller IT & Telestyrelsen. Skal DR og TV2 så i fremtiden underlægges IT & Telestyrelsen og deres regulering? Han mener ikke, man skal diskutere, om det er enten DVB-H, DBM, Medisa eller 3G. Man burde snarere tage et skridt tilbage og spørge; hvordan får vi passet det projekt ind i Radio- tv-lovgivnignen. I den diskussion indgår, hvilken forretningsmodel, og hvordan man får en business case ud af mobilt tv. "Den diskussion efterlyser jeg stadig," siger han. DVB-H testes i 17 af EU’s medlemslande. Eksempelvis har Italien, der var et af de første lande, som tog DVB-H i brug, mere 400.000 brugere. Men fordi 17 lande tester DVB-H, er det ikke det samme som, at 17 lande har valgt DVB-H. John Strand er ikke solgt på ideen: ”Jeg mener, at broadcast via 3G er en fin løsning, og at den supporterer tv on demand - i modsætning til DVB-H, der er flow tv.” DMB, der er en udbygning af DAB-nettet, vil være billigst at oprette, men har et højt strømforbrug. MediaFlo kan ifølge producenten dække et dobbelt så stort område pr. sender eller dobbelt så mange kanaler som DVB-H. MediaFlo er dog en proprietær standard, hvorimod DVB-H er en åben standard. EU-kommissær, Viviane Reding, hælder i øjeblikket til DVB-H, da denne standard er udviklet af europæiske producenter. Desuden er standarden allerede godkendt af Det Europæiske Institut for Telestandarder (ETSI). John Strand er igen meget skeptisk. Hans analyse lyder, at EU er forblændet af teknologier, frem for at sætte sig ind i de basale mediemekanismer. "Viviane Reding siger, at vi skal vælge Nokia-standarden, men hun tager udgangspunkt i teknologi frem for at se på TV og medier, og hvordan mobilt tv vil påvirke medie landskabet. Man taler om teknologi, frem for at tale om tv og broadcast; jeg savner at medieverden kommer på banen og fortæller, hvad det koster at producere mobil TV og hvad der skal til at få en business case til at hænge sammen. Dernæst vil jeg gerne se hvad terminalerne skal koste, og hvordan de skal sælges og evt. subsidieres," lyder det fra John Strand.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også