Ny dramaserie er smallere end forgængerne

MediaWatch

DR1s nye dramaserie af Per Fly ligner endnu ikke en stor mainstream serie med massiv seeropbakning. Med Per Flys "Forestillinger" får vi noget så sjældent som en krævende tv-serie, der tør udfordre og anfægte os. Det er pragtfuldt, synes Berlingske Tidende tv-anmelder. Det er den brede befolkning ikke nødvendigvis enig i. DR1s nye dramaserie "Forestillinger" tiltrak 835.000 seere på premiereaften søndag kl 20.00, hvilket er noget under niveauet for kriminalserien "Forbrydelsen". Det er også lidt under, hvad en almindelig engelsk kriminalserie - Kommissær Barnaby - tiltrak lørdag aften. Den fik 872.000. I samme uge kunne TV 2s Anna Phil mobilisere 1,2 million seere. DR1-chef Ulla Pors siger til MediaWatch: "'Forestillinger' er en helt ny type tv-dramatik, en fængslende flot fortælling, som ikke umiddelbart appellerer til så mange seere, som Forbrydelsen, Krøniken og Rejseholdet. Men det har heller aldrig været meningen. Vi vil på DR1 også gerne kunne give vores seere tilbud som Per Flys serie, som også tiltrækker andre seere end dem, vi ellers har til vores tv-dramatik." Hun minder om, at DR1 har en forpligtelse til at være for alle danskere, men heldigvis ikke samtidig hele tiden. Med serien udvider DR sin profil på dramaområdet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også