Kommentator: DR skal passe på sin opbakning

MediaWatch

Kulturministerens mail til Jørgen Kleener i 2003 med kritik af DRs dækning var dum, men pressepostyr om DRs dækning og værdier er farligere. Det var uklogt at sende en mail i den formulering, uanset hvordan man ellers fortolker alle omstædigheder omkring mailen og dens genopdukken fire år senere, skriver politisk kommentator Ralf Pittelkow i Jyllands-Posten. Kommentator og chefredaktør Henrik Qvortrup er enig. I Jersild & Spin på DR2 sagde han, at mailen var uheldig formuleret, selv om han ikke selv læser den som speciel problematisk. Men læst med andres øjne, tolkes den anderledes, og derfor skulle den ikke være afsendt. Han undrer sig ikke over, at sagen giver problemer for kulturministeren og efterfølgende presseomtale. Men mail-sagen og hele debatten om DRs dækning af Irak, dækning af kommunalreformen, af dokumentarfilmen "Den hemmelige krig" m.m. er ikke nødvendigvis speciel skadelig for regeringen, om end den ikke pynter på Brian Mikkelsens cv. En varig ophedet diskussion og pressedækning kan til gengæld være risikabel for DR, mener Ralf Pittelkow. Problemet for DR er, at organisationen ikke kun er i konflikt med regeringen, men også med store dele af befolkningen. Regeringen er ikke valgt af journalister på de danske medier. Det er ingen hemmelighed, at journalister næsten entydigt ikke kan støtte regeringen, ifølge en analyse af holdninger blandt danske journaliststuderende, omtalt på MediaWatch i november 2006. Regeringen er derimod valgt af et flertal af befolkningen – især som følge af, at almindelige lønmodtagere i den private sektor skiftede side og støttede den i 2001 og 2005. Få seere og lyttere bedømmer DR ud fra politiske kriterier. Men jo mere DR i presseomtaler fremstår som en aktiv deltager i den politiske værdikamp, jo større risiko er der for at blive mødt med en mere kritisk folkelig bevidsthed, advarer Ralf Pittelkow.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også