Werge blev årets sportsjournalist

MediaWatch

Onsdag blev Ekstra Bladets 40-årige reporter Lars Werge kåret til årets sportsjournalist 2006. 15 var nomineret til titlen. Formanden for Danske Sportsjournalister Steen Ankerdal siger til Ekstra Bladet, at Lars Werge er en fantastisk journalist, hvilket han viste med al tydelighed under sidste års Tour de France, hvor han bed sig fast i haserne på Bjarne Riis, Ivan Basso og den spanske dopinglæge Fuentes. "Det er første gang nogensinde, jeg får en pris, og jeg var meget overrasket over, at valget faldt på mig. Jeg er forvirret, beæret, stolt, glad og dybt taknemmelig," sagde Lars Werge efter prisoverrækkelsen. Dækningen af cykelsporten førte til bogen 'Team CSC' i 2005. Og sportsjournalisten har derudover bl.a. skrevet bøger om 'Don Ø', Camilla Martin og Wilson Kipketer. Lars Werge blev færdig på journalisthøjskolen i 1996, hvorefter han startede på Ritzau. I 1997 skiftede han til Berlingske Tidende, og i maj 2001 kom han ind på B.T., hvorfra han skiftede til Ekstra Bladet efter ni måneder.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også