Søndagsaviser på markant nedtur

MediaWatch

De store avisers søndagsudgaver er i øjeblikket på en markant nedtur, selvom de ikke direkte får konkurrence fra gratisaviserne. Avisernes søndagsudgaver med Ekstra Bladet og B.T. i spidsen har oplevet et fald i læsertallene søndag på op mod 10 pct. Det viser de officielle læsertal fra Index Danmark/Gallup for 2. halvår 2006. "Det er bekymrende, at de fleste af søndagsaviserne har tabt mellem seks og ti procent af læsertallene det sidste år," siger print director i mediebureauet Mediacom, Niels Christian Skjøth til business.dk. B.T. har tabt mest med et fald på 10 pct., svarende til at avisen har mistet 56.000 læsere i andet halvår af 2006. Ekstra Bladet ligger lige efter med et fald på 9,8 pct., mens Berlingske Tidende har mistet 7,4 pct. af læserne. Politiken har tabt 5,8 pct., mens Jyllands-Posten har tabt 5,7 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også