Nyhedsavisen overvejer journalists fremtid

MediaWatch

Det er på tredje døgn stadig udvist, om en journalist fra Nyhedsavisen skal afskediges for at medvirke i ulovligheder på Nørrebro. Det var mandag formiddag ikke muligt at få en kommentar fra Davis Trads til sagen, da han sad i møde. Journalisten blev fredag bortvist efter at han i en artikel havde beskrevet hvordan han havde deltaget i urolighederne efter rydningen af Ungdomshuset. I en meget personlig og nærgående reportage beskriver den mandlige journalist, hvordan han i to tilfælde kastede med sten. Første gang for at bevise, at han ikke var civilklædt politimand, anden gang fordi han blev grebet af stemningen. Journalisten selv kaldte det i manchetten en ren tilståelsessag – og blev i løbet af få timer suspenderet og bortvist fra avisen. Inden weekenden fastslog avisens chefredaktør David Trads i en meddelelse, at avisen tog afstand til journalistens handlinger, som han kalder for fuldstændigt uacceptable. Søndag kom det frem, at politiet ikke ønsker at rejse tiltale imod journalisten – men Nyhedsavisens ledelse mangler stadig at afgøre, om journalisten fortsat kan arbejde for avisen, eller om han skal fyres. Sagen er principiel, fordi avisens ledelse samtidig skal overveje, hvor langt en journalist i den aktuelle situation må gå for at beskrive situationen, som aktivisterne ser den. Nyhedsavisen har valgt at fjerne artiklen fra deres netavis, avisen.dk, men den er stadig tilgængelig en række steder på nettet. Den kan blandt andet ses i Googles web-arkiv. Du kan læse reportagen her: http://216.239.59.104/search?q=cache:ScUtTY-tNgYJ:avisen.dk/mit-soelle-liv-aktivist-020307.aspx

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også