DR får central økonomifunktion

MediaWatch

DR's nye økonomidirektør David Hellemann samler hele økonomistyringen i DR i en central enhed, der skal servicere hele direktionen. Målet er simpelt hen at få bedre styr på pengene, siger David Hellemann til Jyllands-Posten. Den næste store udfordring for DR-ledelsen bliver at formulere et bud på, hvordan det fremtidige budget skal indrettes, når man også skal overholde public service-forpligtelsen, der går hånd i hånd med licens-finansieringen på over tre mia. kr. om året. Hellemann, der er skeptisk overfor ideerne om, at DR kan sælge f.eks. Koncertsalen i DR Byen og derefter leje den (sale and lease back), slår fast, at det er licensmidlerne, der helt overvejende skal finansiere DR fremover. Sale-and-lease-back-modellen vil næppe være billigere for DR i længden, siger han, ligesom det ikke er givet, at der er nogen, der vil betale prisen på knap et par milliarder for koncerthuset.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også