Masser af plads til mere landsdækkende radio

MediaWatch

Der kan udbydes mange landsdækkende radiokanaler på FM, viser ny beregning fra hollandske eksperter, hvis politikerne siger ja. Resultatet af den forsøgsreplanlægning, som Broadcast Partners har gennemført for medieforligets parter, viser, at hvis det danske FM-bånd omlægges, vil der være plads til 12 landsdækkende FM-stationer i Danmark: Fire DR-kanaler der dækker 100 procent, FM5 (TV 2 Radio) med 93 procent dækning, FM6 (Radio 100FM) med 39 procent dækning - og så seks helt nye landsdækkende kanaler, hvoraf de fem vil få en dækning på omkring 91 procent og den sidste en dækning på 59 procent. Det skriver radionyt.com. Dette resultat forudsætter imidlertid, at DR's nuværende frekvenser også indgår i replanlægningen. Et tiltag, som DR formentlig vil bekæmpe med næb og klør. Planlægges der uden DR-frekvenser, er der plads til fire nye landsdækkende radiokanaler. De mediepolitiske ordførere sender nu resultatet i høring og vil samtidigt gennemføre en økonomisk undersøgelse af konsekvenserne for radiobranchen - hvis det besluttes at udføre en replanlægning.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også