DJ sender blokadevarsel mod Aller Press

MediaWatch

Fra 1. april må ingen medlemmer af Dansk Journalistforbund (DJ) lave tekst, fotos eller andet redaktionelt materiale til Aller Press. Forbundet har sendt blokadevarslingen til Grafisk Arbejdsgiverforening, Forligsinstitutionen og Aller Press, der ifølge DJ hverken ønsker at indgå eller forhandle en aftale for freelancerne. Journalistforbundet er utilfreds med Aller Press' krav om, at freelancerne kvit og frit skal lade selskabet bruge stoffet i enhver sammenhæng til enhver tid i samtlige medier i hele Aller Press. Kun ved videreudnyttelse helt uden for Aller Press åbnes der for, at freelanceren kan modtage 48 pct. af salgsprisen mod 37 pct. i den oprindelige kontrakt. Tirsdag vil samtlige freelancere under Dansk Journalistforbund modtage et brev, der redegør for blokadens virkning. Men hovedreglen er, at forbundet vil forbyde alle medlemmer af DJ at udføre freelance lønarbejde, som svarer til det arbejde, der udføres af de ansatte på overenskomsten mellem Aller og DJ, for Aller A/S. Torsdag mødes de berørte freelancere til stormøde på Arbejdermuseet i København.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også