Portoregler har kostet 800 blade livet

MediaWatch

800 blade er lukket efter portostøttens bortfald for tre år siden, viser en nye opgørelse fra Dansk Fagpresse. Flere lukninger og omlægninger til elektroniske nyhedsbreve er på vej. Det er især de små blade med et oplag på under 3000 eksemplarer, der ikke har kunnet klare de forhøjede udgifter til distributionen, skriver Berlingske. Men også de større medier har mærket konsekvenserne. Christian Kierkegaard, direktør i Dansk Fagpresse, siger, at man har været nødt til at reducere udgivelsesfrekvensen, købe færre billeder og skære ned på freelancestof. Men mange har været gode til at omstrukturere økonomien, påpeger han. Portostøtten kostede i 2003 staten 188 mio. kr. i tilskud til Post Danmark - eller 1,20 kr. pr. omdelt eksemplar. Oven i portostøttens bortfald har Post Danmark hævet priserne markant, hvilket især har været døden for danske foreningsudgivelser. De har ikke kunnet omlægge driften og hive en større annoncemængde ind på trods af de gode konjunkturer. Det har fremskyndet processen med at skifte til elektroniske nyhedsbreve, siger Christian Kierkegaard. Han siger, at der i de kommende år vil ske flere lukninger og omdannelser til elektroniske nyhedsbreve og nævner Dansk Textil Unions blad Textuelt og FDF's blad Resonans.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også