Norske Schibsted i balance
Den norske mediekoncern Schibsted aflagde torsdag et kvartalsregnskab, der stort set svarer til analytikernes forventninger. Regnskabet viste en indtjening før skat i regnskabsårets tre sidste måneder på godt 1,7 mia. norske kr. - godt 40 mio. kr. under forventningen - genereret af en omsætning på 3.487 mio. kr., skriver Børsen ifølge online.dk. Det store overskud skyldes frasalg af flere store engagementer i den nordiske medietop - bla. norsk TV 2 og svensk TV 4. Schibsted planlægger en fusion af en række aviser, herunder Aftenposten, Bergens Tidende og Stavanger Aftenblad, der skal samles under Media Norge-koncernen.