Journalist stævner Jyllands-Posten og Bent Jensen

MediaWatch

Journalisten Jørgen Dragsdahl stævner Morgenavisen Jyllands-Posten og historikeren Bent Jensen for injurier. De har beskyldt ham for at være spion under Den Kolde Krig. Jørgen Dragsdahl blev allerede i starten af 1990'erne beskyldt for at være russisk spion, men dengang vandt han en lignende injuriesag over Ekstra Bladet, der i en række artikler havde forsøgt at dokumentere, at han havde modtaget penge fra KGB for at udbrede disinformation om Sovjetunionen. For nyligt tog Morgenavisen Jyllands-Posten og historikeren Bent Jensen igen sagen op, og Bent Jensen mente med baggrund i hemmeligstemplede papirer fra Politiets Efterretningstjeneste at kunne dokumentere det gamle forhold. Jørgen Dragsdahl har igennem en menneskealder skrevet om amerikansk sikkerhedspolitik for blandt andet dagbladet Information, Orientering på Danmarks Radios P1, Hjemmeværnsbladet og CS-bladet fra Centralforeningen for Stampersonel. Ud over at Jørgen Dragsdahl ønsker anklagerne "kendt ubeføjede", så kræver han 250.000 kroner i erstatning, oplyser Ritzau.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også